
Pigerne rykker i Vejle Håndbold Ungdom
Tid:
24-10-2010
Vejle Håndbold Ungdom's tre pige hold er godt kørende i denne sæson.
Pigerne i Vejle Håndbold Ungdom spiller i denne tid modstanderne ud af banen. U16 og U18 Pige 2.div troner begge på første pladsen i deres respektive puljer, mens U16 Pige 2 indtager anden pladsen. Med en målscore på hele 94-57 og 6 point for tre kampe, synes U18 pigerne at være rigtig stærke i dene sæson, og det bliver spændende at følge dem videre. U16 Pige 2. div er også ubesejret i deres første to kampe, og mon ikke der kommer en tredje sejr i hus, når holdet på mandag tager imod Børkop HK på hjemmebane i Hal 1 i DGI Huset. Drengene skal dog ikke glemmes og her har VHU holdene også fået en god start. U18 Drenge 2. div har indledt med to sejre og et nederlag. Weekendens nederlag blev dog også et af dem der kunne mærkes. 15-35 på hjemmebane til Lillebælt Elite Ungdom, var en ren knock out til kæben. Bedre gik det for U16 2. div der tog imod Funder/Engesvang, der blev sendt hjem med et 32-24 nederlag i håndboldtasken. U16 Drenge A topper Pulje 3, dog med en kamp mere end Vorbasse/Bække på anden pladsen. Med en sikker 7 måls sejr over Børkop HK i seneste spillerunde, gør holdet sit til at blive i toppen af puljen.